Personlig blog

Kasse fra årstiderne

I dag har jeg fået måltidskasse fra Årstiderne. Det har jeg fået siden januar og får hver 3. uge. Det er rigtig godt.

Det begyndte med, at jeg købte en juleaftensmenu, som var hurtig og nem at tilberede. Når vi alligevel skulle være 10 mennesker – store og små – så synes jeg godt, det måtte være nemt.

Årstiderne garanterer, at alt er økologisk og ikke har været ud at flyve. Jeg tror ikke det helt holder stik med flyveturen, for nogle gange er der noget, der må have været på en flyvetur. Men stort set…

Der er også opskrifter med til 4 dage. Jeg spiser ikke så meget, som der er beregnet til 1 person, så jeg har mad til to dage, når jeg har tilberedt en ret. Nogle gange bruger jeg også bare ingredienserne på en anden måde. Men det er skønt at få nogle årstidsrelevante grøntsager og frugter.

Jeg får Flexitarkassen, det vil sige at der er to kødretter – og kødet er fisk og kylling. Jeg er gået væk fra at spise kød af de firbenede dyr.

Dette er ikke en reklame, men blot for at fortælle, at det er en rigtig god løsning på at få noget ordentligt mad.

1

Forår på vej

Vi kan vist allesammens mærke det. Foråret så sagte kommer.
I søndags var jeg ude at gå en tur ovre i skoven, som egentlig er en kirkegård. Der har jeg gået rigtig mange ture. Under Corona var det en fast daglig ting. Jeg boede jo lige overfor dengang. Det er en meget speciel kirkegård med mange forskellige former for gravsteder og som sagt en hel skov. Det er så dejligt at følge årets gang, når man går ture der.
Foråret så sagte kommer, skrev jeg. Nogle kan sikkert genkende, at det er titlen på Kaj Munks bog om hans barndom, ungdom og de første år i Vedersø. Jeg læste den som ganske ung og var meget fascineret af Kaj Munk. Jeg fik bogen antikvarisk i julegave et år af Robert og kom til at tænke på den, da jeg så Hr. Auerland sad og læste i den i Badehotellet. Kaj Munk skrev den i 1942, hvor den også blev udgivet. Det er god læsning, jeg kan anbefale den.

 

 

2

Kvidder i stuen

Jeg passer fugle i de her dage. Så der lyder en dejlig kvidder i stuen hver dag, når jeg står op.

Det er rigtig hyggeligt, og jeg kunne godt fristes til at tænke, at det kunne være hyggeligt at have sådan nogle kræ. MEN, så er det bare at jeg tænker: Hvad så, når jeg skal rejse. Det er alligevel rimelig tit, at jeg er afsted til Aalborg eller andre steder. Så det er nok ikke så god en idé.

Men nu nyder jeg dem i de her dage, hvor Roberts familie der ejer fuglene er på en lille skiferie. Liva har facetimet for at sige hej til fuglene med navnene Speedy og Tuba😊

1