kirstenandersen.dk

Personlig blog

Kategori: Min hverdag

Hvor skoven dog er frisk og stor …. og grøn

Foto: Kirsten Andersen

H. C. Andersen er meget fremme i medierne lige nu, da det er 150 år siden han døde den 4. august. Det er også helt rimeligt at give ham noget plads. Han var noget helt særligt og er den dag i dag stadig kendt i hele verden, mest for sine eventyr. Bøgerne om hans eget liv “Mit livs eventyr” og hans rejsebeskriveler er også rigtig fine at læse. Fx hans rejse til Italien 1833-2834. Billedet viser udstillingskataloget fra udstillingen i Thorvaldsens Museum og H. C. Andersens hus i 1990. Jeg fik kataloget af museumsdirektør Nina Hobolth, da jeg var ansat på Nordjyllands Kunstmuseum (nu Kunsten), fordi hun vidste, jeg interesserede mig for H. C. Andersen. Det blev jeg meget glad for og glædes over det endnu.

H. C. Andersen skrev dog også digte og sange, og den nævnte om skoven, kom jeg i tanker om, da jeg gik en tur i dag, da regnen hørte op. Der var en rigtig dejlig duft i skoven og den stod bare helt grøn og frisk. Nogle gange skal man bare se at komme ud, selv om vejrudsigten melder regn og regn. Jeg fik en gåtur på godt 4 km i tørvejr, og dagens motion og den gode samvittighed er i orden. 😇 Der var dog ingen jordbær i skoven – men sikkert nok skovmærker.

2

Arbejd nøgen i haven dag 😊

 

Til alle jer med have:

I dag, den første lørdag i maj er Arbejd-nøgen-i haven-dag. Det hørte jeg i radioen her til morgen!

Det er dog en noget kølig affære, vil jeg mene. Man skal heller ikke, men man må altså godt….

Jeg har jo kun en altan, og her gælder det heldigvis ikke 🤣🤣

Men jeg kan da fortælle, at jeg endelig har fundet nogle altankasser, der passer til min altan og fået dem plantet til. Det er nu dejligt med noget liv på altanen.

2

Forår i Lyngby

Her i Lyngby er det nu blevet forår.

Solen skinner og frugttræerne blomstrer. Sikke en herlig duft. Også det store magnoliatræ nede overfor kirken står i fuldt flor. Det er bare så flot.

 

2

Søndag med sol og cykeltur

Parken ved Sophienholm. Foto: Kirsten Andersen

I søndags var der dejligt vejr med solskin og blå himmel. Det giver de fleste lyst til at komme en tur ud af stuen. Også mig.

Tæt ved hvor jeg bor ligger udstillingshallen Sophienholm. Jeg besluttede, at cykle en tur derud for at se den aktuelle udstilling, som jeg syntes så interessant ud. Sophienholm har en ret lang historie som kultursted. Det kan man læse om på deres hjemmeside  …og mange andre steder. I begyndelsen af 1800-tallet var det et sted, hvor der blev holdt saloner, og hvor kulturpersonligheder fra hele Europa mødtes.

Da jeg havde set udstillingen, hvor de havde sammenstillet tyske kunstværker fra 1920’erne og 30’erne med danske samtidskunstneres værker, gik jeg en tur i parken og ned til vandet, hvor jeg sad og spiste en medbragt ostemad.  Så opdagede jeg en lille baby futsko med en babybalarm i på låget af skraldespanden ved siden af mig. Jeg ringede til personalet i billetsalget, og spurgte om jeg ikke skulle tage det med op til dem. Det syntes de, jeg skulle.

Da jeg gik op ad bakken, mærkede jeg, at der sket noget i mit ene knæ, hvor jeg har en gammel skade. Jeg vidste godt det betød, at jeg ville komme til at døje med det i et stykke tid. Jeg cyklede dog hjem igen. Heldigvis var det ikke så galt som sidste gang, og det er allerde meget bedre. Men det er nok noget, jeg skal have kigget på.

Trods uheldet med knæet var det dejligt at få en cykeltur og komme ud og få noget luft og en oplevelse.

2

Travl Torsdag

Udsmykning Københavns Rådhus. Foto: Kirsten Andersen

Mine Torsdage er som regel ret travle.

Jeg begynder dagen med en gang gymnastik. Jeg har fundet et godt hold her i Lyngby, som heller ikke er for dyrt. Det er sådan lidt yoga-agtig gymnastik (vores lærer er yoga-instruktør), hvor vi kommer hele kroppen godt igennem, og så er der også lidt styrketræning, enten med vægte eller med elastik. Det er dejligt at følge et hold, hvor man også får en snak med de andre deltagere fra gang til gang.

Min arbejdsplads på arkivet

Når gymnastikken er færdig skynder jeg mig at cykle hjem og tage et bad. Så tager jeg ind på Københavns Rådhus, hvor jeg arbejder som frivillig hos Københavns Stadsarkiv. Her skriver jeg erindringer ind fra håndskrevne afleveringer fra 1969, hvor Københavns Kommune havde opfordret pensionister om at indsende deres erindringer om barndom og liv i København. Det er et meget meningsfyldt arbejde, og så er det tillige interessant. Jeg får jo en masse at vide om livet i København omkring år 1900 og frem fra førstehåndskilder. Erindringerne bliver lagt på nettet, så de kan læses af alle, der har lyst og interesse. Som en ekstragevinst har jeg lært nogle søde mennesker at kende både blandt personalet og de andre frivillige. Og så er det jo bare en fantastisk oplevelse at komme ind på Rådhuset, det er så smuk en bygning med udsmykningsdetaljer alle steder. Det bliver jeg aldrig træt af.

Erindringerne kan læses på Københavns Stadsarkivs hjemmeside her. Det fungerer bedst, hvis man har et navn eller emne, man vil søge efter.

 

1