Personlig blog

Motion, motion, motion🚴🚴🚴🌳🌿

Ja, vi skal motionere. I dag kommer det til at foregå i det fri. Turen på kondicyklen bliver konverteret til cykling ude i luften.

Det bliver også en kombination med det praktiske. Jeg skal hente Liva og August – og nu er det jo ikke samme sted mere. Liva er begyndt i førskoleordning, så hun skal hentes i Jonstrup og August i børnehaven. Heldigvis er det ikke længere, end at Liva selv kan cykle sammen med mig fra FFO’en til børnehaven og hjem.

Og så er det jo weekend, så mon ikke det går an at have en lille-bitte godtepose med til børnene? Det tror jeg nok det gør.

God weekend til alle!

2

Smukke Brede

I mandags cyklede jeg til Brede – egentlig for at købe noget garn i butikken Garn Galore. Men den havde så lukket om mandagen.

NÅ! så var der også en genbrugsbutik. De har nogle gange garn, så der ville jeg også lige gå ind og kigge. De åbnede så først kl. 13, så jeg havde tre kvarter, jeg skulle have til at gå.

Jeg så en sti, der gik ned ad bakke, og jeg syntes jeg kendte den. Mon ikke det var der nedenfor, at Brede Værk lå? Jo, jo det var det. Jeg var der for et par år siden og gik rundt med en audioguide. Det er et dejligt sted. Der var tid til at nyde en is også, inden jeg gik op ad bakken igen og ind i genbrugsbutikken. De havde ikke garn lige for tiden, men der var nogle søde damer. Jeg købte nogle isglas, som jeg har fem af i forvejen. Og noget legetøj. Så cyklede jeg hjem igen. Og købte noget garn i Lyngby, fik næsten det, jeg var på jagt efter.

2

Arbejd nøgen i haven dag 😊

 

Til alle jer med have:

I dag, den første lørdag i maj er Arbejd-nøgen-i haven-dag. Det hørte jeg i radioen her til morgen!

Det er dog en noget kølig affære, vil jeg mene. Man skal heller ikke, men man må altså godt….

Jeg har jo kun en altan, og her gælder det heldigvis ikke 🤣🤣

Men jeg kan da fortælle, at jeg endelig har fundet nogle altankasser, der passer til min altan og fået dem plantet til. Det er nu dejligt med noget liv på altanen.

2